Kød eller planter

13-05-2025

Kød og planter


Kan vi spise kød, eller skal vi lave alt af planter? Er man et dårligt menneske hvis man spiser kød? Bliver man et bedre menneske, hvis man spiser dyrenes mad, i stedet for at spise dyrene? Jeg tror, at der er en væsentlig risiko for, at vi kommer til at mangle noget, hvis vi ikke kan indtage føde, der har animalsk oprindelse. Men det er vel ikke ensbetydende med, at vi skal vælte os i oksekød og andre dyriske proteinholdige muskelfibre. Alting med måde! Men vi må desværre konstatere, at hver gang videnskaben prøver at springe over hvor gærdet er lavest, sker der desværre fejl.

Det er ligegyldigt om det er sprøjtegifte eller falsk kød, vi fokuserer på, men når vi manipulerer med naturen, så bliver det aldrig som originalen, og der er en risiko for, at vi overser noget, der egentlig gavner os. Naturen tager sjældent fejl!


Jeg forbeholder mig retten til, lige så længe som det stadig er lovligt, og måske også hvis det bliver forbudt, at forsyne mine tarme og resten af organismen, med en gang kødsalat, bare en gang imellem. Men det gør jo ikke noget, hvis kødsalaten kommer fra et dyr, der ikke er blevet behandlet som et svin. Og så alligevel kan det måske gå an, hvis det er et økologisk frilandssvin.