Vælg lykken

Er lykke noget man vælger? Måske er det derfor, at der er nogen der har været så kløgtige, at de opfandt lykkepillen! Det må være et godt bud på, hvor man finder lykken. På apoteket.

Men nej, det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror lykken er noget der tilsmiler os i små portioner en gang imellem, specielt når vi oplever noget, sammen med andre, som vi føler os emotionelt knyttet til. Men kan man opleve dét, gennem en skærm? Ja måske, jeg tror bare det er en lidt mere tom fornemmelse, end når vi er sammen, i virkeligheden.

Kan man så forvente, at man kan finde det tilfredsstillende, at lykke kan fås elektronisk, hvis man er født i en tidsalder, hvor skærme er det mest logiske i verden? Det er i så fald pludselig blevet logisk, at de unge mennesker går i panik, når internettet er nede! Men det er nok også sandhed med modifikationer, for det er jo også de ældre der går i panik, hvis nettet er nede!

Så kan vi sidde her med vores forældede holdning om, at kærlighed og lykke er noget smukt, der opstår mellem mennesker, hvor vi kan dufte hinanden, opleve effekten af feromoner, og hvordan man kan tiltrækkes af et andet menneske.

Men det er selvfølgelig lidt angstprovokerende, at vi ikke bare kan swipe, hvis der opstår pinlig tavshed eller en anden emotionel ubalance. Så er vi jo overladt til noget så primitivt, som menneskeheden. Det er skræmmende! Måske skal vi drikke os mod til, eller hvad? Det kunne også være, at det var meget logisk at have en grænse, måske endda godt, og at den så ikke skal drikkes væk.

Jeg tænker somme tider på, hvad vores forældre var bange for, at vi havnede i. Var de bange for, at vi faldt ned fra et træ, eller at vi druknede i åen. Måske var de bange for, at vi kom i dårligt selskab og begyndte at ryge.

Apropos rygning. Hvis man gør rygning ulovligt, er debatten om fri hash så også slut?