Magelige sofadyr

Magelige sofadyr

Jeg tror stadig, at en væsentlig del af befolkningen, ville have godt af, at skulle rejse sig fra sofaen, og eventuelt, at skulle bøje sig ned, for at fjerne et stykke ukrudt, frem for at drikke vand med pesticider.

Og hvad er det egentlig med de sofaer, hvad er det for en ting, der har sneget sig ind i folks hjem, gennem efterhånden flere generationer? Der er nok ikke nogen tvivl om, at det er en form for et socialt instrument, men som tiden muligvis er løbet fra, uden at ejerne har bemærket det. Det er med tiden blevet en helbredsudfordring, som ikke er god for ret meget. Det startede med at være en praktisk foranstaltning for det bedre borgerskab, men har udviklet sig til et æstetisk kolos, uden nødvendigvis at indeholde komfort. I de fleste hjem, er sofaen placeret foran husalteret, tv'et, som i øvrigt ofte tændes som en illusion på fællesskab, der forlængst er fortrængt, til fordel for, hvert individs individuelle underholdningscenter, mobiltelefonen - Men når først sofaen er sprunget på ryggen af folk, har de tilsyneladende svært ved at vriste den af sig igen. Måske man skulle konstruere eller opfinde et nyt møbel, som i virkeligheden lever op til de forventninger ejerne har til møblets evne, til at skabe dette efterhånden flygtige fællesskab.

Men måske er det slet ikke sofaen, der er udfordringen, måske er det menneskehedens evne til, uden at have aftalt det, helt synkront at udvise den samme adfærd, selvom adfærden måske ikke er fordelagtig. Så, hvordan kan mennesker igen få nærværet tilbage, og tilmed have muligheden for at få et bedre møbel, i tilgift?